Den norske public service-station NRK har bekræftet, at det norske kongehus på forhånd fik tilsendt de spørgsmål, der skulle stilles i forbindelse med et nyligt interview. Oplysningen har skabt debat i både mediekredse og blandt offentligheden, hvor flere stiller spørgsmål ved presseetik og uafhængighed.

Ifølge NRK er det ikke usædvanligt, at interviewpersoner – især medlemmer af kongehuset – får en overordnet idé om emnerne på forhånd. Formålet er at sikre en struktureret samtale og undgå misforståelser, især når det gælder følsomme eller komplekse emner. Stationen understreger dog, at der ikke er tale om, at svarene er aftalt på forhånd.

Kritikere mener, at praksissen kan svække troværdigheden af interviewet, da det kan give indtryk af, at spørgsmålene er forberedt på en måde, der favoriserer interviewpersonen. Medieforskere peger på, at balancen mellem adgang og kritisk journalistik kan være svær, når det gælder institutioner som kongehuset.

Tilhængere af fremgangsmåden argumenterer derimod for, at det er en nødvendig del af samarbejdet med officielle institutioner. De fremhæver, at uden en vis grad af forberedelse kunne det være vanskeligere at få adgang til interviews med højtstående personer.

Kongehuset har ikke selv ønsket at kommentere yderligere på sagen, men har tidligere givet udtryk for, at de værdsætter en professionel og respektfuld dialog med medierne.

Sagen har sat gang i en bredere diskussion om journalistiske standarder og gennemsigtighed i moderne mediedækning. Hvor grænsen går mellem fair forberedelse og uønsket påvirkning, er nu igen blevet et centralt spørgsmål i den offentlige debat.